Jesper Moos

Jesper Moos

SPIDSKOMPETENCER
Jesper brænder for at skabe udvikling og forandring og bringe høj værdi ind på alle niveauer i en organisation. Hans energi og drive er smittende, og som foredragsholder er han ikke alene særdeles inspirerende – han puster også liv i troen på at kunne skabe og udleve outstandig performance både personligt og jobmæssigt.
Jespers blik for den hele organisation, forståelse for vigtigheden af robuste teams, fremdrift og added value betyder, at han ofte bliver bragt i spil som mentor og sparingspartner for ledere og i salgsorganisationer.  

DNA
VILJE – GLÆDE – PASSION

Personen bag
Jesper elsker sport og fritiden bruges blandt andet til at dyrke flere forskellige sportsgrene. Golf, triatlon og mountainbike er blandt favoritterne og han går ikke af vejen for en lille konkurrence.

Når familien stikker i sommerhuset for at slappe af, hopper Jesper på cyklen i en evindelig jagt på at slå tidligere rekorder på den 80 km lange rute (i Shining Eyes tror vi stadig, det lykkes for ham – engang).
Som Stifinder helt ind i hjertet er nærvær og det at være tilstede i NU´et en hel central værdi for Jesper, og som et værktøj til det dyrker han mindfulness på næsten daglig basis.

Leveregel
”Husk at smile før du sover, så går dagens surhed over” – Piet Hein