Hos Shining Eyes arbejder vi med ledelse som en menneskelig disciplin, hvor relationer, ansvar og retning er afgørende for at skabe resultater. Vi hjælper organisationer med at udvikle ledelse og kultur, der kan mærkes i hverdagen – og ses i engagement, følgeskab og bæredygtig performance.
Hvorfor Shining Eyes
Vi tror på, at ledelse i sin reneste form handler om mennesker – ikke systemer, KPI’er eller hierarkier. For at lykkes med forretningen skal du først lykkes med dine medarbejdere. Det er dem, der skaber værdi og udvikling.
Når ledelse lykkes, kan man mærke det i kulturen – og se det i øjnene på mennesker. De er engagerede, tager ansvar og bidrager med god energi og mening.
Det er dét, vi kalder Shining Eyes. Det handler om ledelse, der bygger følgeskab gennem klar retning, tillid og involvering. Ikke ved at tage styringen, men ved at få mennesker til at lykkes individuelt og sammen.
Vores afsæt
Vores tilgang bygger på et solidt fundament af forskning og erfaring.
Vi er uddannet ved NeuroLeadership Institute i New York og Harvard Business School, og henter løbende inspiration fra førende forskere som Amy Edmondson (The Fearless Organization) samt IMD i Schweiz.
Vi bringer den nyeste viden om hjerne, adfærd og ledelse i spil – kombineret med mange års erfaring. Det giver en tilgang, der både er menneskelig og målbar – og altid forankret i virkeligheden.
Vores erfaring og tilgang – Sustainable High Performance
Gennem de seneste otte år har vi samlet vores viden, erfaringer og metoder i konceptet Sustainable High Performance (SHP) – en strategisk tilgang til ledelse og kultur, hvor ansvarlighed og værdiskabelse går hånd i hånd.
SHP handler om at skabe vedvarende resultater ved at styrke både retning, rammer og relationer. Når der er tillid, psykologisk tryghed og klarhed i hverdagen, trives mennesker – og præsterer med energi, overskud og mening. Det er sådan, performance bliver langsigtet og menneskeligt bæredygtig.


