Forløbet
ABC Lavpris har altid været kendetegnet ved stor frihed og ansvar i de enkelte butikker. Samtidig havde man ikke tidligere arbejdet målrettet og fælles med, hvad god ledelse konkret betyder i ABC. Ledelse var i høj grad præget af den enkelte leder og forskellig praksis på tværs af butikker.
Sammen med ABC Lavpris udviklede vi tre klare ledelsesprincipper, der tydeliggør forventningerne til ledelse i virksomheden – uden at fjerne det lokale handlerum i butikkerne. Principperne fungerer som et fælles stillads, som lederne kan læne sig op ad i hverdagen, og som skaber en mere ensartet forståelse af ledelsesrollen på tværs af organisationen.
Med ledelsesprincipperne som fundament designede vi en målrettet og praksisnær ledertræning, skræddersyet til hverdagen i butikkerne. Træningen har gjort lederrollen mere tydelig og tryg og har givet lederne konkrete greb til at lede mennesker – også når tempoet er højt, og driften fylder.
Effekten mærkes bredt i organisationen. Medarbejderne oplever større klarhed, mere nærværende ledelse og tydeligere forventninger i hverdagen. Samtidig understøtter den fælles ledelsesretning samarbejde, trivsel og stabil drift i butikkerne – hvilket i sidste ende styrker både performance og forretning.
Resultatet
- Fælles ledelsesprincipper, der skaber klarhed og retning for ledelse i alle butikker
- Mere trygge og tydelige ledere med konkrete redskaber til butikkernes hverdag
- Positiv effekt for medarbejdertrivsel, samarbejde og forretningsresultater