I en verden, der er både usikker og kompleks, kræver ledelse mere end nye værktøjer – det kræver nærvær, mod og personlig styrke.
NAVIGATOR er for ledere og specialister, der ikke bare vil lære mere, men være mere. For dig, der vil stå stærkt i dig selv, navigere med klarhed og skabe reel forandring i mennesker og organisationer.
Her handler det ikke om at ændre, hvem du er – men om at finde ind til dit autentiske lederskab og bruge det med endnu større gennemslagskraft. Du lærer at lede dig selv og andre med bevidsthed og mod, og at omsætte indsigt til handling, så du skaber resultater, der holder – både for dig selv og mennesker omkring dig.
NAVIGATOR består af 3 moduler fordelt på 7 dage
Modul 1 (3 dage)
Modul 2 (2 dage)
Modul 3 (2 dage)
Pris: 49.000 kr. ekskl. moms
Modul 1 – Affyringsrampen
Navigator tager sit afsæt dér, hvor alt udvikling starter – hos dig.
På dette modul får du et klart billede af dig selv: dine styrker, dine mønstre og det, der driver dig. Med afsæt i ny viden om hjernen og menneskelig adfærd – samt gennem arbejdet med personprofiler og de fem biologiske motivationsdrivere – får du indsigt i, hvad der skaber energi, engagement og retning. Du lærer at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør, og hvordan du kan bruge den indsigt til at skabe motivation og bevægelse.
Du lærer, hvorfor tillid er afgørende vigtigt mellem mennesker, og hvordan du bevidst kan styrke den gennem autenticitet, empati og troværdighed. Du vil opleve, at når tilliden er stærk, vokser modet, nysgerrigheden og lysten til at bidrage.
På Modul 1 får du en dybere forståelse for, hvad der skal til for at skabe stærk team performance – du lærer at opbygge en kultur, hvor samarbejde, motivation og psykologisk tryghed understøtter hinanden, og hvor mennesker trives, tager ansvar og præsterer på højt niveau.
Modulet giver dig både indsigt og konkrete værktøjer til at navigere med klarhed, nærvær og handlekraft – dét, der bliver din affyringsrampe.
Modul 2 – Det Fulde Potentiale & Team Performance
På dette modul omsætter du din indsigt til handling. Du udfordres – både fysisk og mentalt – i realistiske situationer, hvor samarbejde, fokus og tillid bliver sat på prøve. Her handler det om at stå fast, når presset stiger, og om at bruge din bevidsthed og energi til at finde og frisætte dit fulde potentiale – både som menneske og leder.
Her trænes evnen til at skabe overblik og handle med effekt – også når tempoet er højt, og situationerne er komplekse. Sammen med andre deltagere arbejder du med Team Performance i praksis – og hvordan tillid, psykologisk tryghed og tydelig kommunikation er afgørende for at nå ekstraordinære resultater.
Under vejledning af erfarne instruktører træner du din evne til at bevare roen, styrke dit nærvær og reagere konstruktivt i pressede situationer. Du vil opdage nye sider af dig selv, mærke hvad ægte samarbejde kræver – og erfare, hvordan stærke relationer skaber energi, mening og resultater, der holder over tid.
Modul 3 – Det Personlige Lederskab
Modul 3 samler trådene fra hele forløbet og giver plads til refleksion, fordybelse og forankring. Det er en indre rejse, hvor du får mulighed for at se dig selv, dine værdier og din rolle i et nyt lys.
Her arbejder du med, hvordan tanker, følelser og adfærd hænger sammen – og hvordan du kan bruge den indsigt til at stå stærkere i forandring, træffe kloge valg og skabe mening i det, du gør. Du opnår en dybere indsigt i, hvordan dine tanker og handlinger påvirker andre – og hvordan du kan bruge den bevidst i dit samspil med mennesker.
Modulet handler om at finde din indre retning – et klart ståsted, hvor du kan lede dig selv og andre med integritet, overskud og nærvær. Forløbet afsluttes med, at du formulerer din personlige plan for, hvordan du omsætter dine indsigter til en meningsfuld hverdag – både for dig selv og din organisation.
Navigator skaber udvikling, der mærkes – både personligt og organisatorisk. Forløbet giver indsigt, mod og redskaber til at løfte både dig selv og dem, du arbejder sammen med.
Dit udbytte
- Skærpet selvindsigt – du forstår dine styrker, drivere og hvordan du påvirker andre.
- Indsigt i teamdynamikker og hvad der skal til for at skabe ekstraordinær Team Performance.
- Større robusthed og ro under pres – du kan navigere klart, også når det blæser.
- Konkrete værktøjer til at skabe motivation, tillid og psykologisk tryghed.
- Øget nærvær, klarhed og evne til at kommunikere med gennemslagskraft.
- En personlig retning og handlingsplan, der sikrer varig udvikling og effekt.
Virksomhedens udbytte
- I får en leder, der arbejder målrettet med sin egen udvikling.
- En leder, der kan bevare overblik og træffe kloge beslutninger i komplekse situationer.
- En leder, der skaber motivation og engagement omkring sig
- Stærkere sammenhæng og fremdrift i de teams og processer, lederen er en del af.
- I får en leder, der handler proaktivt, tager ansvar og holder fokus – også under pres.
- I får en leder, der bringer ny energi, refleksion og handlekraft hjem til organisationen.








