Jesper Moos

JesperMoos

Jesper har stor erfaring med ledelse på tværs af brancher i både store og mellemstore danske og internationale virksomheder. Han arbejder ud fra et stærkt fokus på at bringe værdi ind i ethvert samarbejde og relation.

Jesper har mere end 15 års praksiserfaring med ledelse, salg og produktudvikling, som giver ham et stærkt udgangspunkt for ledelsesparring og ledelsesudvikling.

Jesper er uddannet gennem Stifinder Programmet, hvor han ud over selve Stifinderforløbet og har gennemført en række Masterclasses, ligesom han er uddannet NLP Practitioner.

Spidskompetencer

Med god energi og et stort drive er en af Jespers spidskompetencer at bringe værdi og skabe resultater for dem, han er i berøring med. Han brænder for at skabe udvikling – både på individuelt plan og for teams. Jesper bliver ofte bragt i spil som mentor og sparringspartner for ledere og i salgsorganisationer.

DNA

VILJE – GLÆDE – PASSION

Personen bag

Jesper elsker sport, og fritiden bruges blandt andet til at dyrke flere forskellige sportsgrene – især golf, triatlon og mountainbike. Nærvær og dét at være tilstede i NU’et er en af Jespers kerneværdier, og som et værktøj til det – dyrker Jesper også Mindfullness. Skirejser og en tur i sommerhuset med familien bliver også prioriteret højt.

Leveregel

”Give it – to inspire”

Email  Email  |  Linkedin  Linkedin   Telefon  2016 1002

Louise Lorenzen

LouiseLorenzen

Louise er naturligt drevet af processerne omkring læring, udvikling og kommunikation – og af en stærk nysgerrighed omkring ”Hvad der gør, at mennesker lykkes”. Kort sagt elsker hun at bidrage til at skabe Shining Eyes.

Med en faglig og erfaringsmæssigbaggrund som mangeårig underviser, kropssprogsentusiast, konsulent, diplomleder og NeuroLeadership-certificeret forandringsfacilitator brænder Louise for at udforske og frisætte potentiale.

Spidskompetencer

Evnen til at se helheder, sammenhænge og nye perspektiver betyder, at Louise ofte har en finger med i spillet i udviklingen af Shining Eyes’ værktøjer og processer. Hendes anerkendende tilgang og positive energi skaber rum for, at både deltagere på Shining Navigator og vi selv tør afprøve nye tilgange, udvikle nye kompetencer og løfte overlæggeren til nye højder.
Louises helt særlige kærlighed til hjernens rolle i socialt samspil, ledelse og udvikling – kombineret med passionen for kropssprog – betyder, at hun har specialiseret sig i, hvordan de indre hjerneprocesser og kroppens ydre udtryk spiller sammen og med enkle greb kan optimeres, så vi øger vores chance for personlig og forretningsmæssig succes.

DNA

BEGEJSTRING – UDVIKLING – PERSPEKTIV – FORMIDLING

Personen bag

Louise er bidt af en gal vandhund og sammen med sin mand og to børn dyrker hun vandski, SUP, bølge- og windsurfing – og, når destinationerne indbyder til det, også dykning. Det store smil kommer frem, når Louise har mulighed for at opleve verden og snuse til forskellige kulturer både arbejdsmæssigt og privat. Så hun er hurtig til at pakke tasken, når nye oplevelser byder sig.

Et utrætteligt drive for faglig og personlig udvikling betyder, at hun næsten altid er i gang med at lære noget nyt og ”bygge ovenpå”.

Med fart over feltet er balance er et nøgleord for Louise, og derfor nyder hun også tid til ro, fordybelse, leg og yoga – nårh ja, og til lange ture i skoven med familiens store genbrugshund, Grand Danois’en Sally.

Leveregel

To get what you want – you gotta deserve what you want.

Email  Email  |  Linkedin  Linkedin   Telefon 2640 3633

Morten Nielsen

MortenNielsen

Morten brænder for at gøre en forskel i livet for andre mennesker, og for at skabe meningsfyldte og brugbare forløb eller arrangementer, der animerer til progressive forandringsprocesser.

Morten er manden, der koordinerer og sørger for, at rammerne omkring Shining Navigator og Shining Eyes’ øvrige forløb er perfekte ned til mindste detalje, så deltagerne ”blot” skal koncentrere sig om at få mest muligt ud af det.

Han er også manden, der brænder for at formidle, hvordan vi i Shining Eyes bidrager til at skabe netop Shining Eyes hos vores kunder.

Spidskompetencer

Med en særlig sans for detaljer og planlægning bidrager Morten til at forbedre processerne og udbyttet – og med hans charmerende og anerkendende kommunikationsform betyder dét, at vores samarbejdspartnere får en positiv helhedsoplevelse, der tænder lys i øjnene – hver gang.

Morten er i sit es, når han bidrager til at skabe og udvikle netværk, hvor alle involverede får stærke værdioplevelser.

DNA

OVERBLIK – PASSION – DEDIKATION

Personen bag

Sport udgør en stor del af Mortens fritid. Han er selv stadig aktiv med løb, fodbold og golf – og ikke mindst skiløb, når sæsonen er til det. Det meste af tiden er det dog på sidelinjen eller i hallen til børnenes aktiviteter, han slår sine folder.

Han kan bedst betegnes som livsnyder og ynder at være sammen med familie og venner omkring god mad og vin. Foregår dette i en kombination med at komme ud i verden og se andre kulturer, fås det ikke meget bedre i Mortens verden.

Leveregel

At vove er at tabe fodfæstet for en kort stund – ikke at vove er at tabe sig selv.

Email  Email  |  Linkedin  Linkedin   Telefon 2044 0868